SOLGT! MULIGHEDSRIG VILLA MED PRIVAT HAVE FOR ENDEN AF LUKKET VÆNGE
Som det sidste hus på Byvangen, det lukkede vænge i et af Slangerups centrale villakvarterer, ligger et spændende hus for dig og din familie. Især hvis du har skruet hænderne godt på og har et fast billede af, hvordan du kunne tænke dig, at dit fremtidige hjem så ud, kan du øjne mulighederne i de renoveringsprojekter, der skal til: her kan du kort sagt skabe dit drømmehjem.
Med en grøn, privat have ligger det gule murstenshus fra 1971 indbydende på matriklen som et helt klassisk familiehus. Her er god plads til at parkere bilen i indkørslen, og har du inviteret gæster, kan der snildt stå flere på linje i forhaven, der vender stik mod syd. Plænen fortsætter vestover og munder ud i baghaven, der breder sig ud som et sublimt grundlag for sommerhygge. Den nordvendte terrasse ligger i forlængelse af huset og lader dig nyde din status som villaejer fra en solskinsplet, mens græsset er perfekt, når der skal spilles vikingespil - og takket være de få arbejdstimer, der ligger i havearbejdet, kan du løbende udfordre dine grønne fingre med køkkenhave, højbede eller blomsterbuske.
Indvendigt åbner huset sig op med to etager fordelt over et samlet boligareal på 209 m2. Plads kommer du altså ikke til at mangle, og det er uanset, om du flytter ind med kernefamilien eller har en sammenbragt børneflok med i kufferten. Planløsningen udgøres nemlig af en stueplan bestående af tre værelser, stue, køkken, bryggers, badeværelse, gæstetoilet og fyrrum, mens der på førstesalen er en bred repos med brændeovn, som giver adgang til endnu et badeværelse og husets tre sidste værelser.
Potentialet er stort. Huset har nemlig et forrygende lysindfald og har enormt gode muligheder for at lade rummene tage form efter dine behov, uanset om du kræver et stort kontor eller har en forestilling om, at køkken og stue gøres til ét samlet rum. Samtidig er der der hele viften af gode materialer, mens prikken over i’et er det overdækkede terrassemiljø med udgang fra stuen, der sammenbinder inde og ude under vinrankerne som et sydlandsk orangeri.
Det rolige villaområde ligger i et smørhul af Slangerup, som på én og samme tid er fredeligt beliggende og enormt centralt. Således kan alt nå i gåafstand: om det er skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter eller indkøb, er det hele at finde i byen, mens der også er dejlige naturarealer og offentlig transport samt gode hovedveje for pendlere.
Byvangen 34, 3550 Slangerup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.