fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! Jysk familievilla med det hele

Del bolig

Vi byder velkommen til en fortræffelig familievilla nord for Varde i Jylland. Her har I godt med plads, hyggeligt naboskab, et hus fuld af kvaliteter samt en betagende have.

I den sydlige del af huset finder I de tre gode værelser, der alle har flotte overflader, indbyggede skabe og et godt lysindfald. De ligger alle placeret lige ved siden af badeværelset, der har lækre, lyse fliser samt separat bruseniche og badekar. Dertil kommer også et WC - hvilket jo er ekstra belejligt, når nu badeværelset har et karbad.

I den nordlige del af huset ligger det store fællesområde. Lad os starte med stuen. Med sine mange kvadratmeter, kæmpe vinduespartier ud til haven og naturen samt forbindelse til terrassen har dagligstuen en særdeles livlig og rummelig stemning. I forlængelse af dagligstuen kommer så spisestuen, der har en ideel størrelse til et stort middagsselskab.

Tæt ved ligger køkkenet, der har klassiske hvide køkkenelementer, forfriskende lysindfald samt godt med opbevarings- og arbejdsplads. Her kan hverdagens kokkerier foregå gnidningsfrit og behageligt.

Generelt er der virkelig fokus på at have en praktisk - men også bekvemmelig - hverdag. Afslutningsvist har huset nemlig også et godt bryggers, der fremstår upåklageligt velholdt, og en separat garage, som har tilknyttet værksted og skur. Hvad end haven skal plejes, vasketøjet skal vaskes, bilen skal eftertjekkes eller noget helt fjerde, har I således alt, I skal bruge.

Ejendommen indebærer en skøn have, hvor de forskelligartede træer og buske giver huset en prydende omkransning. Græsplænen giver børnene mulighed for en stor fodboldkamp med alle vennerne, og måske de voksne skal have en køkkenhave eller et blomsterbed?

Hele denne skønhedspakke befinder sig på Brinksvej i Kvong, som er en hyggelig lille by på grænsen mellem Syddanmark og Vestjylland. I er omringet af flotte, jyske marker, og skal I have flere danske naturoplevelser, er I kun 20 minutter fra den sydlige del af Ringkøbing Fjord og 25 min. fra Vesterhavet. Derudover er I 20 minutter fra Varde by og Tarm, en time fra Herning samt 40 minutter fra Esbjerg. Når dagligvarerne skal købes ind, er Norre Nebel under et kvarter mod vest.

Samlet set må man sige, at I her får en villa, der egner sig perfekt til familier med børn, og som har lækre kvaliteter såsom en rummelig stue med kæmpe vinduesparti ud til terrassen, et badeværelse med karbad samt en skøn have med terrasse, der vil fryde både børn og voksne.


Brinksvej 4, 6800 Varde
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
142
Grund:
875
Værelser:
4
Energimærke:
E
Bygget/ombygget:
1974
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter