fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT CHARMERENDE EJENDOM MED SPÆNDENDE PLANLØSNING // FANTASTISK STOR GRUND MED NATURSKØNNE OMGIVELSER

Del bolig

Midt på den naturskønne strækning mellem Nyborg og Svendborg på det østlige Fyn kan I nu erhverve jer denne landlige perle af en villa, der befinder sig få kilometer fra landsbyen Hesselager ved Vormark.

Der er tale om en dejlig stor ejendom på 207 kvadratmeter, som rummer plads nok til at samle hele familien eller det pladskrævende par, der drømmer om store armbevægelser og plads til hverdag og hobbyliv. Det samme gælder udvendigt, da ejendommen er omkranset af en 19.506 kvadratmeter stor, mulighedsrig grund med græs, åbne arealer og sågar en lille sø allerbagerst, som tilsammen skaber en naturskøn og dejlig atmosfære. Her er masser af muligheder for, at I kan få det hele, som I vil have det – måske anlægge køkkenhave, etablere orangeri, pavillon, naturlegeplads, plante en masse frugttræer eller lave en moderne vild-med-vilje-have med smukke planter, der passer sig selv. I forvejen kan I både nyde de ydre arealer fra en solrig terrasse og altan mod vest.

I flytter ind i en sund bindingsværksejendom fra 1827, der emmer af sjæl og charme. Her er mange fine detaljer, som I kan gå på opdagelse i, og samtidig er der masser af muligheder med hensyn til at istandsætte og modernisere, så den flotte bolig kan få udnyttet sit fulde potentiale og blive bragt fuldstændig up-to-date.

De mange kvadratmeter fordeler sig sådan, at stueetagen rummer to store, sammenhængende stuer, som giver mulighed for at indrette spise- og opholdsmiljø, et fantastisk stort køkken med en køkken-ø placeret midt i rummet, så hele familien kan hjælpes ad om madlavningen, to store værelser, hvoraf det ene kan deles i to eller indrettes med walk-in-closet, samt en rummelig entré med skabsplads og et badeværelse med brusemiljø. 1. salen rummer tre værelser samt et stort loftrum. Flere steder i huset støder I på detaljer såsom smukke trægulve og charmerende bjælker og søjler, der bidrager til husets overordnede stemning – helt fantastisk!

I bor tæt på naturen i alle dens former, både marker, enge og skove, og samtidig kun en kort cykeltur fra Hesselager, hvor I finder alt lige fra indkøb i Meny til specialforretninger og spisesteder, Hesselager Børnehus, Stokkebækskolen, sportsaktiviteter og meget mere. I har med andre ord hverdagen lige rundt om hjørnet og derudover kun 20 minutter i bil til henholdsvis Nyborg og Svendborg.
Bakken 10, 5874 Hesselager
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
207
Grund:
19506
Værelser:
5
Energimærke:
F
Bygget/ombygget:
1827
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter