fbpx
Plantegning Zoom

Storvilla med stor terrasse og dejlig lukket have

Del bolig

Velkommen til Ahornvej 7 - et pænt rødstenshus med mange bekvemme kvadratmeter i alle rum, og som har spændende muligheder for at skabe jeres helt eget hjem med hele 4 værelser udover soveværelse.

Boligens 193 kvadratmeter byder på en stor og indbydende entré, et køkken-alrum, et bryggers, en spisestue, en stue, 5 gode værelser og to badeværelser. Ydermere får I endnu et toilet i husets kælder - som alle dage har været benyttet som en reel del af boligen med 2 af værelserne godkendt til beboelse. Her er det oplagt at lade sine teenagebørn have egen afdeling med indgang og toilet. I kælderen finder I udover de to værelser, et disponibelt rum, et praktisk tekøkken (ikke registreret) og et værksted til de velskruede hænder. Køkken-alrummets størrelse er et praktisk bud på et velfungerende samtalekøkken, hvor man kan mødes på tværs af dagligdagens rutiner - én kan udfolde sig på gastronomisk vis, imens en anden kan mestre krydsogtværsen, og en tredje kan bryde sit hoved med lektierne, alt sammen i selvsamme rum. Værelserne er delt op med et værelse som forældreafdeling i den ene ende af huset, hvor de to andre værelser er placeret i den anden ende, og alle værelser har en regulær og dejlig størrelse. Stuen er udstyret med store vinduespartier fra flere sider, der lader det skønne, naturlige lys strømme ind i rummet, og skal hyggen skrues en tand op, kan I tænde op i brændeovnen.

På den flotte vestvendte træterrasse kan I indtage måltiderne i sommermånederne og nyde godt af den sene aftensol, og de tilstødende græsarealer skaber rammerne for mange timers sol. Ydermere er matriklen udstyret med en carport, et redskabsrum og et skur - og i forlængelse, en overdækket terrasse. Indgangen er ligeledes overdækket, som er en yderst praktisk og velfungerende løsning til de sne- og regnfulde dage.

Dagli’Brugsen finder I blot 400 meter fra hoveddøren, og Fårvang Skole ligger bare under en kilometer væk. Vil I til en større by, kan I nemt vende næsen mod Silkeborg, som kan nås på 22 minutter i bil, samt Aarhus, der er lidt over en halv time væk.

Tøv ikke med et opkald, hvis I ønsker mange dejlige kvadratmeter i et solidt og flot rødstenshus.
Ahornvej 7, 8882 Fårvang
Pris:
1.795.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
193
Grund:
805
Værelser:
8
Energimærke:
D
Bygget/ombygget:
1982
Ejerudgift pr. md.
2.367 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter