fbpx
Plantegning Zoom

FAMILIEVILLA MED IDYLLISK BELIGGENHED

Del bolig


Kun 10 km syd for Roskildes bymidte og gode motorvejs- og togforbindelser kan børnefamilien overtage nøglerne til denne charmerende villa på 185 m2 med den smukkeste udsigt over åbne marker og den fredede Ramsødal med det fantastiske dyreliv. Villaen ligger i den lille landsby Ramsømagle, og er placeret på en mindre og fredelig blind vej omsluttet af tætte hække, så sommeren kan nydes i fordragelighed på den sydvendte terrasse. Yderligere kan den fantastiske udsigt over åbne vidder betragtes fra havens nordlige ende, hvor det maleriske syn fortsætter lige så langt øjet kan ane mod Roskilde. Og inden I begiver jer indenfor i jeres nye hjem, kan bilerne parkeres i carporten eller garagen der sagtens kan bruges som værksted.

Indendørs indeholder boligen i stueplan et vindfang, en entré, et lyst hjemmekontor med fibernet, et bryggers, et badeværelse samt køkken og stue. Desuden har huset en god planløsning med lyse rum, der giver jer muligheden for at flytte ind i en bolig, hvor den hjemlige følelse allerede findes.

I bliver budt velkommen af lyse trægulve i entréen, der fortsætter ind i den store stue. Her kan familiehyggen sprede sig i sofaen, mens haven langsomt blomstrer op for øjnene af jer. Endvidere kan familie og venner ubesværet inviteres på middag, da den gode plads giver mulighed for langbord i hele stuens længde. Via franske døre åbner det tidløse og rummelige køkken sig op med de lyse træfacader, og der er masser af plads til kokkens store armbevægelser ved det lange køkkenbord, der flot spiller sammen med gulvet og soklerne. Alle familiens måltider kan også let foregå i det store køkken, så dagen kan absolut begynde og slutte på bekvemmelig vis.

Stueplanets badeværelse har gulvvarme og er klassisk i sin stil med de lyse, kvadratiske klinker samt afdæmpede klinkegulv. Yderligere er der rigelig plads til familien plejemidler i de hvide skabe, og de lange dage kan afsluttes med et dejligt karbad.

På førstesalen findes der en repos med skabsvæg, en mindre gang, forældresoveværelse med skabsvæg og direkte adgang til badeværelset. Derudover tre indretningsvenlige værelser, der alle har udsigt over naturen og benyttes helt efter jeres behov og ønsker. Badeværelset er opført i flotte, sandfarvede klinker og ligesom det første, er der naturligvis gulvvarme.

I stationsbyen Gadstrup med togforbindelse til både Roskilde og Køge findes alle hverdagens fornødenheder, så her vil børnefamilien utvivlsomt trives. Børnene kan let afleveres i børnehave og vuggestue, mens de ældste begiver sig 4 minutter afsted på cykelstien til Gadstrup Skole eller til de meget aktive sports- og spejderforeninger. Derudover kan haven både nydes og smages med de mange duftende roser, en masse frugtbuske og frugttræer, drivhus, og store græsarealer til børnenes leg.

I området kan naturen opleves på tætteste hold via de gode historiske vandrestier, og i hverdagen beriger de omkringliggende marker med et aktivt og rigt dyreliv.

Vi glæder os til at fremvise denne idylliske villa for jer.



Absalonsvænget 1A, 4621 Gadstrup
Pris:
3.495.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
185
Grund:
1142
Værelser:
5
Energimærke:
C
Bygget/ombygget:
1968
Ejerudgift pr. md.
3.364 kr.

Morten Holm Lønberg

mhl@brikk.dk +45 27380304

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter