Du får nu mulighed for at kalde dig ejer af en veldisponeret 2-værelses, der er roligt og trygt placeret i Østerbros attraktive Århusgadekvarter. Det her er den perfekte placering for dig, der drømmer om den helt rigtige kombination af byliv og ro – ja, her får du hele pakken.
På adressen møder du først og fremmest en gedigen ejendom fra 1892, og lejligheden ligger på 4. sal, hvilket sikrer en hverdag højt hævet over Østerbros leben. Takket være den høje placering, venter der selvfølgelig også et sublimt lysindfald.
Planløsningen er optimalt udnyttet, og til at starte med byder den på en entré med videre afsæt til opholdsrummet, der fungerer som hjemmets omdrejningspunkt - et lyst og hyggeligt køkkenalrum. Her står det hvide, funktionelle køkken (med alt i hårde hvidevarer - mulighed for vaskemaskine) i åben forbindelse med spisestuen og dagligstuen, som på hyggeligste vis glider sammen i ét. På den anden side af den franske dobbeltdør ligger soveværelset, og det har så god en størrelse, at her både er plads til dobbeltsengen, garderobeskab og en lille studie- eller arbejdskrog. Afslutningsvis byder lejligheden på separat bad og toilet, hvilket bestemt er et plus i en travl hverdag – de er selvfølgelig begge opført i et stilrent og tidløst look.
Ålborggade ligger midt i et af Østerbros bedste kvarterer – et kvarter, der rangerer højt på Københavnernes ønskeliste; her får du nemlig den perfekte kombination af byliv og grønne omgivelser. Der er kun 400 meter til Fælledparken, der fungerer som Østerbros hotspot, og i den modsatte retning ligger Nordhavns badezone såvel som Svanemøllen Strand, der begge to er velbesøgte i sommermånederne. Med Østerbrogade få skridt fra hoveddøren har du alt, hvad du skal bruge for at få hverdagen til at hænge sammen, og området byder selvfølgelig også god offentlig transport med S-tog, busser og metro i gåafstand fra lejligheden.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering