SOLGT! INDFLYTNINGSKLAR 2 VÆRELSES MED STOR SOLRIG ALTAN - ØVERST MED ELEVATOR OG UDSIGT
Flot 2V’er med solrig altan, skøn udsigt og central adresse!
I får hele pakken, når I overtager nøglerne til denne toværelses lejlighed, for boligen folder sig ud med 61 indflytningsklare kvadratmeter, der tilsættes en stor altan med en idyllisk udsigt. På altanen sidder I nemlig med frit udsyn til de grønne områder, der indrammer den fine Hørsholm Mølle, og man skulle tro, at I var flyttet på landet, men den hyggelige udsigt placerer jer tværtimod lige i hjertet af byen.
I bor få skridt fra starten af gågaden, hvor I finder en symfoni af caféer og lækre specialbutikker, som til slut bliver til Hørsholm Midtpunkt, så bylivet venter lige udenfor gadedøren - og det samme gør Hørsholm Slotshave, hvor I kan nyde mange dejlige aftenture i det lune sommervejr. Kort fortalt, denne adresse er den perfekte kombination af by og natur!
Den attraktive beliggenhed matches af den lækre lejlighed, som ligger dejligt ugeneret på tredje og øverste sal i den klassiske 70’er-ejendom, som derudover omkranses af grønne fællesarealer og fine parkeringsmuligheder. Oppe på toppen træder I indenfor til en lys oase uden overboer, og i entréen får I en smagsprøve på lejlighedens pæne stand; hele hjemmet bærer tydeligt præg af løbende opdateringer, så lyse materialer og stilrent design er to gennemgående temaer.
Entréen giver blandt andet adgang til badeværelset, som byder på alt fra rene linjer til separat bruseniche og vaskefaciliteter, og herfra kan I tage turen videre ind til hjemmets vigtigste rum: det store, åbne opholdsmiljø. Køkken-alrum og stue smelter sammen i det indbydende opholdsmiljø, hvor de mange sydvestvendte vinduespartier strækker sig langs hele facaden og fylder rummet med dagslys, mens de samtidig indrammer udsigten. Her er rigelig plads til både madlavningen i det flotte køkken, festlige middage omkring spisebordet og afslapning i sofaen. Herefter er det soveværelset, der sætter prikken over i’et på en god planløsning.
Til slut rundes turen af, hvor det hele startede, nemlig på altanen, hvor sol og udsigt venter. Altanen vender optimalt mod soltimerne i sydvest, og der er også indrettet med markise, hvis I trænger til lidt skygge, så der er tænkt på det hele.
Tilbage er der kun at sige: Velkommen hjem!
Gl Hovedgade 15C, 3. 56., 2970 Hørsholm
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.