SOLGT! Moderniseret etplansvilla ikke langt fra S-toget
Hører I måske til blandt de mange børnefamilier og unge førstegangskøbere, der drømmer om at blive husejere, få egen have og flytte til familievenlige omgivelser? Men har I samtidig et ønske om at bo tæt på storbylivet og med pendlervenlig afstand til jobbet i eksempelvis København? Så skal I uden tvivl sætte kurs mod den dejlige villa her på Hundige Bygade 23A, for her går alt det op i en højere enhed!
Der er kun lidt over en kilometer mellem Hundige Station og jeres nye adresse, så I kan gå hjem fra S-toget eller cykle på få minutter. På vejen kan I også slå et smut forbi indkøbsmulighederne i WAVES, som samtidig frister med spændende shopping, og I har endnu kortere vej til de øvrige gøremål, for I bliver naboer til flere skoler, og nærmeste daginstitution ligger under 500 meter fra hoveddøren. Som prikken over i’et bor I helt tæt på grønne, rekreative områder, så I finder nemt vej til frisk luft og gode løberuter.
Den dejlige beliggenhed matches af et mindst lige så dejligt familiehjem. I bliver budt velkommen af en klassisk rødstensvilla med byggeåret 1979, og allerede ved første øjekast er det tydeligt, at der er investeret mange arbejdstimer i den løbende vedligeholdelse af både hus og have. Den pæne etplansvilla indrammes af en velanlagt have med fine højbede, flagstang og en sydvestvendt træterrasse til sommerdagene. Her kan I nyde de utallige soltimer med frit udsyn over græsplænen, hvor børnene trygt kan lege, og senere på aftenen kan I altid rykke ind i udestuen, når duggen falder.
I træder indenfor til et hjem, som er tydeligt moderniseret, og I ser det allerede i den rummelige entré, som prydes af spots i loftet samt et nydeligt gulv, der vil skabe en rød tråd til både husets tre værelser og den store stue. En god planløsning giver jer blandt andet en separat afdeling, hvor værelserne ligger side om side med et stilrent badeværelse, og indretningens rene linjer går igen både i bryggerset og i det tidssvarende køkken, som ligger i husets modsatte ende. I køkkenet er der plads til en spisekrog, og samtidig er der åbnet op mod stuen, så samtalen kan køre uden afbrydelser, selvom I er beskæftigede med hverdagssysler i hvert jeres opholdsrum.
Kan I se det for jer? Det er den dejlige tilværelse, der venter hjemme på Hundige Bygade 23A.
Hundige Bygade 23A, 2670 Greve
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.