fbpx
Plantegning Zoom

ET FRITIDSHUS FULD AF SJÆL OG CHARME!

Del bolig

Stråtækt ferieidyl ved Lammefjorden!

I kommer helt ned i gear, når I fremover tilbringer feriedagene på Tuse Næs, for her er I omgivet af den mest naturskønne kulisse. Halvøen placerer sig lige nord for Holbæk, og den har selskab af hele tre fjorde - både Lammefjorden, Isefjorden og Holbæk Fjord - så der er vand til alle sider, og I har aldrig langt til en forfriskende dukkert i sommervarmen.

Jeres nye fristed ligger i de fredelige rammer af det attraktive sommerhusområde på halvøens nordside, hvor I befinder jer ved Kisserup Strand. På af en lille, lukket vej venter jer en stråtækt ferieperle fuld af charme og ægte feriestemning, så her vil I straks føle jer hjemme. I bliver budt velkommen af fritidshuset, som lyser op i landskabet med sin rødmalede facade, og det charmerende udtryk fuldendes af bondehusvinduer og det klassiske stråtag.

Huset ligger på en 1.427 kvadratmeter stor grund, så der er dejligt med luft omkring jer og god plads i haven, som er indrammet af flotte, store trækroner. Haven er ekstra vigtig, når man er i sommerhus, for en stor del af tiden tilbringes udendørs med grillhygge på terrassen og havespil på græsset. I vil derfor elske jeres dejlige have, som sørger for rigelig plads til udelivet, og den vil føles som en direkte forlængelse af huset, når solen skinner.

De hyggelige rammer fortsætter indendøre, hvor især stuerne vil charmere jer med fritliggende bjælker i lofterne og ild i brændeovnen. Opholdsrummene bliver dér, hvor I inden længe samles over brætspil eller slapper af med gode bøger, og køkkenet ligger i forlængelse af den hyggelige spisestue, så I kan holde kokken med selskab, når der eksperimenteres med hjemmebag og simreretter.

Planløsningen byder desuden på et flisebadeværelse, og oppe på førstesalen finder I to disponible rum, der kan indrettes med sovepladser til hele familien. Det står jer frit for, om I vil svinge malerpenslen, men der er mulighed for at sætte jeres eget præg på rummene og skabe præcis det fritidshus, I drømmer om.

Velkommen til jeres fremtidige fristed!
Hyldekær 5, 4300 Holbæk
Pris:
945.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Sommerhus
Boligareal:
78
Grund:
1427
Værelser:
2
Energimærke:
Bygget/ombygget:
1965
Ejerudgift pr. md.
1.371 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter