SOLGT! Dejligt rækkehus i første parket til skøn natur
Der er kun ti minutter bag rattet fra Silkeborg til den lille by, Grauballe, hvor jeres nye hjem venter, og her vil I hurtigt falde til. I Grauballe bliver I en del af et hyggeligt lokalmiljø, der står til rådighed med alle hverdagens gøremål, så I har gåafstand til både indkøb, skole og daginstitution, og så er der altså en kort køretur ind til spisesteder, kulturliv eller jobbet i Silkeborg.
I skal nærmere bestemt sætte kurs mod Nørrekrogen, som er navnet på et lukket vænge i fredelige omgivelser, og her ligger jeres nye hjem i første parket til frisk luft og åbne marker, så I får natur lige udenfor hoveddøren. Huset ligger desuden helt ugeneret, for det placerer sig som det sidste i rækken af to, så I bor tilbagetrukket fra vejen. Her bydes I velkommen af et godt førstehåndsindtryk, for I møder en stor, velanlagt indkørsel, der har selskab af både en carport og så selvfølgelig det dejlige rækkehus, som I nu kan kalde ‘hjem’.
Huset er opført i 1988, og det bærer tydeligt præg af diverse forbedringer, så det fremstår pænt og velholdt med sin hvidpudsede facade, der står i kontrast til de grå vinduesrammer og det mørke træværk. Herfra åbner hoveddøren op til 95 kvadratmeter i ét plan, og de velholdte rammer følger med jer indenfor, så her møder I et lyst og indbydende hjem med en smagfuld indretning.
Den gode planløsning folder sig blandt andet ud med et praktisk bryggers, et nydeligt badeværelse samt to reelle værelser, der bliver nemme at indrette. Her er altså tale om et hjem, som henvender sig til både den enlige med et barn, de unge førstegangskøbere eller måske seniorerne, der drømmer om lidt færre kvadratmeter.
Uanset hvem I er, vil I også glæde jer over det store, åbne opholdsrum, for det står øverst på de fleste ønskelister. I får køkken-alrum og stue ud i ét, så der er plads til både hygge, samvær, hverdagsstunder og familie fødselsdage, og i sommerhalvåret kan I udvide opholdsmiljøet med de udendørs bonuskvadratmeter, når I slår terrassedøren op til den vestvendte baghave. Den store terrasse bliver Jeres faste base i det gode vejr, og her kan I være helt Jer selv, når I fremover nyder de lyse sommeraftener med sol og grillhygge.
Velkommen hjem!
Nørrekrogen 18B, 8600 Silkeborg
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.