fbpx
Plantegning Zoom

FLOT OG NEM VILLA MED GOD FAMILIEVENLIG PLANLØSNING

Del bolig

Ådalen 30 kendetegner en rolig og idyllisk beliggenhed i et lukket villakvarter i Ferritslev centralt på Fyn. Vejen munder ud i mange små vænger, der ender blind eller grænser op til områdets attraktive netværk af stisystemer, som gør det super let og hurtigt at gå ned til Ferritslev Friskole såvel som at følge stierne gennem nærmiljøet dejlige natur. Der er flere store skove lige i udkanten af byen, og så ligger Ferritslev også dejlig tæt på naturperlen Tarup-Davinde med et væld af søer og varieret terræn, som åbner for en masse spændende fritidsaktiviteter. Endelig er Ferritslev kendt som et populært sted at slå sig ned; særligt for børnefamilier grundet byens fine udvalg, der tæller friskole, børnehave, fritidshus, lægehus, en Fakta og en Brugsen, samt den eftertragtede placering tæt på motorvejen og Odense!

I disse dejlige omgivelser står denne villa klar til at invitere jer indenfor og byde jer "velkommen hjem!" Der er tale om et velindrettet etplanshus fra 1975 på 143 kvadratmeter, som præsenterer sig med en god tilhørende carport, et fint lille værksted og en rigtig dejlig og åben have med en kæmpestor græsplæne, hvor man kan tumle, lege og spille bold. Der er ligeledes anlagt en skøn terrasse med sol fra syd og vest, så I kan læne jer tilbage i havemøblerne og nyde solen fra middagstid og frem til de sene sommeraftener.

Indvendigt fremtræder villaen flot og ligetil at overtage. Her kan I flytte ind og tage hjemmet i brug fra dag ét, ligesom I løbende kan vælge at modernisere og opdatere for at skabe det personlige udtryk, der passer til jeres stil og smag. Villaen indeholder i alt fire gode værelser, hvoraf de tre et særdeles rummelige og står indrettet med skabsplads. Det fjerde værelse er oplagt at benytte som walk-in eller måske et hyggeligt arbejdsværelse, hvor man kan lave kontorarbejde i ro og fred. Gangarealet i forlængelse af dette værelse er tillige beriget med rigtig god skabsplads, hvilket understreger det praktiske potentiale.

Videre rummer huset naturligvis et stort, lyst og flot flisebadeværelse med separat brus samt et godt bryggers, hvorfra der er videre adgang til køkkenet, som står opført i flotte elementer og desuden byder på en hyggelig spiseplads, hvor I kan samles til hverdagens uformelle måltider, lektiehjælp og hyggesnak. Endelig åbner sig en fantastisk stor stue med en lysfyldt karnap og masser af plads til både sofahjørnet og spisebordet, hvor I kan samle gæster til særlige begivenheder.

En rigtig skøn og rummelig familievilla, der har det hele.

Ådalen 30, 5863 Ferritslev Fyn
Pris:
1.550.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
143
Grund:
806
Værelser:
5
Energimærke:
D
Bygget/ombygget:
1975
Ejerudgift pr. md.
1.855 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter