SOLGT!
SOLGT! En skøn villa i endnu skønnere rammer – lyder det som noget for jer? Her venter en rolig, tryg og naturskøn hverdag tæt på Præstøs handelsliv, og selve villaen kan efterleve jeres krav og opfylde alle jeres drømme. Kort sagt: her går bolig og beliggenhed hånd i hånd.
Adressen er Mønvej 116, og ejendommen har prydet matriklen siden 1928 - ejendommen er dog gennemrenoveret i 2008. Villaen præsenterer sig selv smukt med klassisk og detaljerig arkitektur, og I vil straks bemærke, hvordan der både inde og ude er lagt arbejdstimer i vedligeholdelsen, så alt lige fra haven til boligen fremstår pænt og indbydende. Haven står faktisk snorlige med et stort græsareal med god plads til leg og aktiviteter for både store og små, og den er indrammet af grøn hæk, hvilket sikrer privatlivets fred. Her er desuden gynge- og legestativ, bålplads samt store, solrige hyggekroge, hvor bl.a. terrasserne udmærker sig.
Villaen fordeler sig med et boligareal på 156 kvadratmeter, og så snart I træder indenfor, vil I mærke den hyggelige og hjemlige atmosfære. Alle rum er regulære og indretningsvenlige, og hele hjemmet prydes af stilrene materialer, der sikrer en hverdag i særklasse. Køkkenet byder på særdeles god bord- og opbevaringsplads samt integrerede hårde hvidevarer, og det har naturligvis et tidløst look med hvide skabselementer og træbordplade. I forlængelse venter en spiseafdeling, og ved siden af ligger to stuer en suite, som er vestvendte og indretningsvenlige. På etagen har I også en hall-lignende entré og et stort, elegant badeværelse, og oppe på 1. salen venter endnu et badeværelse og hele tre store værelser – det ene har eget walk-in-closet, mens det andet er beriget med en vestvendt altan med betagende udsigt.
Omgivelserne er hyggelige, rolige og idylliske; I er nemlig omgivet af dejlig natur, som bare venter på at blive udforsket. De omkringliggende byer huser alle hverdagens fornødenheder, og I kan tilmed køre til Præstø på 7 minutter, hvor det hyggelige byliv og den maritime havn står klar. Det er også muligt at hoppe på bussen lige ude foran døren - både til Præstø og Vordingborg. Tilmed lægger skolebussen også sin rute forbi til børn der går i folkeskole i Præstø. Alt dette toppes af det faktum, at I kan køre til København på mindre end 60 minutter – det her område skal virkelig opleves med egne øjne.
Warning: Attempt to read property "ID" on null in
/var/www/html/wp-content/themes/brikk/single-nsa_js_property.php on line
666
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.