SOLGT!
SOLGT!
HERSKABSLEJLIGHED TIL GENNEMGRIBENDE RENOVERING
Så er det nu, I skal slå til, hvis I drømmer om en stor og attraktivt beliggende andelslejlighed på hele 111 m2 kun fem minutters gang fra metrostationen og et levende forretningsliv. Alt det får I her øverst oppe i ejendommen på Svanevej 35 i København NV. En spændende mulighed for jer med kreative idéer, gå-på-mod og hænderne godt skruet på.
Der er nemlig tale om et håndværkertilbud, som åbner for, at I selv kan sætte jeres præg og designe jeres kommende hjem, så alt bliver, præcis som I drømmer om. Der er ikke blevet gjort noget ved lejligheden i mange, mange år, så alt skal laves - til gengæld er potentialet enormt.
Lejlighedens rummelige planløsning indeholder en aflang entré og fordelingsgang med plads til alle de øvrige rum, som tæller to åbne stuer en suite med en fantastisk udsigt over området, tre store soveværelser, et køkken og et wc. Potentialet er stort, og efter at håndværkerne og I selv har været i gang, vil alle misunde jeres store andel på toppen.
Jeres kommende hjem ligger som en stor hjørnelejlighed øverst i den flotte hovedejendom fra 1905. Til ejendommen er et tilhørende gårdmiljø med en dejlig lille græsplæne og terrasse, hvor I kan hænge ud under åben himmel og nyde roen. Svanevej ligger som en del af Fuglekvarteret, et populært boligkvarter, som bringer jer helt tæt på Nørrebro station med ny metrostation, S-tog og flere gode busforbindelser og så er der kort afstand til et væld af forretninger og spisesteder, Nørrebro Bycenter, indkøbsmuligheder og fitnesscentre, kulturtilbud og meget, meget mere. Alt sammen lige på grænsen til Nørrebro og i kort cykelafstand fra resten af København.
Bestil en fremvisning med det samme.
Svanevej 35, 4 th 2400 København NV
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.